VIGGO MADSEN



jeg'et er kontrafaktisk. en velsignelse

alt hvad man kan gøre, kan man også
lade være med at gøre
det var så dét liv - nyt liv i morgen

til det der er genkendeligt som sådan
(på forhånd, i sig selv) ville jeg nok sige
at det der så ubesværet skulle leve op

tanken alene er utilstrækkelig, handlingen
skal gerne følges til dørs af sin udførelse
som tilbehør til sin anretning, smagfuldt

javist er de menneskeædere
de vil trække jeres røvhuller på snor
og bære dem i en kæde om halsen

at vores forventninger allerede så at sige
var sat på plads på hylderne kunne vel
ikke overraske - det var jo det det levede af

rigeligheden, derimod var overvældende,
og det glædelige gensyn, som aldrig ville
miste sin betydning, aldrig falme i glans

*

tandpinen alene gjorde det ikke, afgjorde hun

der skulle også være voldsomme mavesmerter
på grund af det overdrevne indtag af medicin
ellers ville kvælningen i sig selv ikke være så

©Viggo Madsen